Nordens ældste loge
Frimureriet kom til Danmark, da den første loge indledte sit arbejde i København den 11. november 1743. Den fik senere navnet St. Martin. Meget hurtigt skiltes den lille kreds af brødre dog i to, hvilket førte til stiftelsen af en ny loge den 5. juni 1744 med pagehovmester Georg Nielsen som Mester af Stolen (Ordførende Mester).
Denne loge fik navnet Zorobabel efter det andet tempels bygmester og opnåede konstitutionspatent fra Storlogen i England den 25. oktober 1745, hvilket regnes for logens officielle stiftelsesdato.
De første tider var omskiftelige. Logen arbejdede oprindeligt efter det engelske system, men overgik i 1765 til det tyske system strikte observans og i 1785 til det fransk-tyske rektificerede system. I 1767 samledes de på det tidspunkt tre københavnske loger under navnet Zorobabel til Nordstjernen.
Arbejdssproget var i de første årtier altovervejende tysk, men i november 1778 overgik Zorobabel til Nordstjernen til at arbejde på dansk, mens en tysktalende loge udskiltes under navnet Friedrich zur gekrönten Hoffnung opkaldt efter kronprins Frederik (VI) eller muligvis arveprins Frederik.
De to søsterloger havde et godt og stærkt samarbejde og oplevede så god fremgang, at de sammen kunne forestå opførelsen af den første egentlige logebygning på dansk grund; nemlig ordenshuset i Kronprinsensgade 7, som indviedes i 1807, og som står den dag i dag.
I de nye rammer nød brødrene i de to søsterloger god fremgang i de følgende årtier. I 1851 stiftede en kreds af brødrene logen Kosmos i Helsingør, som var initiativtager til indførelsen af det svenske system i Danmark. I København overgik man officielt til det svenske system den 5. januar 1855, og i den forbindelse genforenedes de to københavnske søsterloger under navnet Zorobabel og Frederik til det kronede Haab med dansk som arbejdssprog.
Vor loge oplevede i disse år så stærk tilgang, at man var nødsaget til at se sig om efter nye og større lokaler, og i 1868 indviedes ordenshuset i Klerkegade, hvor logen fik sit hjem i de næste 60 år. Z&F talte nu næsten 2.000 medlemmer, så for at tage "trykket af kedlen" udskiltes to nye loger i 1874, Sankt Johanneslogen Christian og Sankt Johanneslogen Nordstjernen, og yderligere en i 1918, Sankt Johanneslogen Absalon.
Det stod efterhånden klart, at bygningen i Klerkegade også var blevet for lille, så arbejdet med at etablere et nyt ordenshus blev indledt. Efter mange og lange forhandlinger blev projektet ført ud i livet, og den 12. oktober 1927 kunne brødrene indvie det nye stamhus på Blegdamsvej 23, tegnet af arkitekt, br. Holger Rasmussen.
Dette har siden været rammen om vor loges arbejde tillige med de otte andre Sankt Johannesloger i København, som alle direkte eller indirekte er udgået fra Z&F, senest Sankt Johanneslogen Veritas i 1990.
EX UNO OMNIA - Alt ud af eet
Frimurerlogen er rammen om det rituelle arbejde og brødrenes sociale samvær. I Ordenen fortæller vi åbent om alt vedrørende frimureriet – dog ikke om ritualerne. De er forbeholdt nye og nuværende brødre, der skal opleve dem.
Ritualerne er ikke hemmelige, fordi de er farlige, skadelige eller fordækte, men fordi de virker bedst, når de er ukendte. Mystikken, overraskelsen og den personlige indlevelse er forudsætningen for den fulde oplevelse af og forståelse for enhver ny grad.
Trinvis udviklingsproces
Ordenen arbejder som nævnt efter et frimurerisk system med 11 grader. Det kaldes det svenske system, og det anvendes også i Sverige, Norge, Island og Finland. I løbet af et langt liv i Ordenen, når de fleste brødre frem til X grad, mens XI grad er forbeholdt Ordenens Stormester og de øverste embedsmænd, herunder medlemmerne af Det Højeste Råd, der hjælper Stormesteren med at lede Ordenen.
Vandringen gennem graderne er en trinvis udviklingsproces, der kan sammenlignes med menneskets vandring gennem livet. Det er en spændende, udfordrende og indholdsrig rejse, hvor oplevelser, erfaringer, viden og intellekt smelter sammen, og hvor svarene ofte udfordrer. De ritualer og symboler, Ordenen anvender, opleves og tolkes dog forskelligt fra broder til broder afhængigt af den enkeltes baggrund, interesser og forudsætninger. Det er noget af det, der gør frimureriet så interessant.
Det svenske system er unikt, fordi det er et sammenhængende gradssystem med en rød tråd fra I til XI grad. Systemet hviler som anført på et kristent fundament, og derfor kræver et tilhørsforhold til Ordenen kristen konfession. Ordenen påtvinger dog ikke os brødre en særlig trosopfattelse. Vi afkræves ingen løfter, der bringer os i konflikt med vores Gud eller kristne tro.
Ordenen ønsker tværtimod at hjælpe os med at besvare livets store spørgsmål: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Og hvor skal vi hen? Ordenen giver os en unik mulighed for at besvare disse eksistentielle spørgsmål gennem arbejdet i de 11 smukke, dybe og virkningsfulde grader, der understøtter vores personlige udvikling. Hver grad har sin særlige plads i ordenslæren og er en enestående oplevelse, der skaber refleksion og giver nye selvindsigter og kundskaber. Og med tiden afsløres det store billede – gradernes intime sammenhæng, frimureriets grundmønster og livets dybeste hemmeligheder.